Søstrene Grene ændrer strategi og vil åbne 75 butikker næste år
Vil bruge samme strategi som konkurrenten Tiger.
Den nye model skal øge antallet af butikker og rykke omsætningen op over 1 mia. kr.
- De 125 butikker, vi har i dag, skal ved udgangen af næste år være blevet til 200, og den årlige fremgang i koncernomsætningen vil være 35-40 pct. fra nu, siger koncernchef Mikkel Grene.
Han fortæller desuden, at fælles ejerskab er en måde at skabe hurtigere vækst, eftersom kæden hjælper de lokale ejere med investeringer for eksempel i forbindelse med udvidelser til flere butikker.